Svineproducent Frans Larsen har ved udvidelsen af svinestalden investeret i to nye varmepumper og udnytter på den måde overskudsvarme fra svinegylle til billig og miljøvenlig opvarmning. Den ældre varmepumpe kunne ikke klare den øgede kapacitet, så der skulle findes en ny løsning.
Løsningen har flere positive aspekter. Først og fremmest bliver gyllen afkølet betragteligt, hvilket reducerer ammoniakudslippet til omgivelserne - tilmed mere end myndighedskravene. Dernæst bruges overskudsvarmen til at opvarme både svinestaldene, en medarbejderbolig, et kontor med otte medarbejdere og et 800 kvm. stort værksted - endda forsynet med gulvvarme.
Fabrikken skulle tredoble sin kapacitet og havde behov for en ny, samlet varmeløsning. Vi stod for projektering og implementering af en energieffektiv løsning til ca. 8.200 m² produktion, lager og faciliteter.
Løsningen kombinerer ventilation, varmeblæsere, gulvvarme og radiatorer med et samlet effektbehov på 420–450 kW.
Vi etablerede et 360 kW jordvarmeanlæg, som dækker op til 95 % af varmebehovet, suppleret af et 500 kW oliefyr til spidsbelastning. Anlægget leverer også passiv og aktiv køling på op til 270 kW, hvilket sikrer et stabilt indeklima året rundt.
En energivirksomhed på Sjælland kontaktede os med ønsket om en fleksibel varme- og køleløsning til deres domicil på 360 m², bestående af lager, værksted og kontor.
Efter behovsafdækning og projektering udviklede vi en løsning, der kombinerer opvarmning med både passiv og aktiv køling til ventilation og gulvvarme.
Pladsbegrænsninger udfordrede installationen af buffertanke, hvorfor vi foreslog etablering af et repos. Dette sikrede optimal pladsudnyttelse samt nem adgang ved service.
Resultatet blev en effektiv og driftssikker løsning, der matcher virksomhedens behov for komfort og funktionalitet året rundt.
Den estimerede driftsøkonomi på ca. 500 kr. forudsætter, at solcelleanlægget leverer den forventede produktion.
Efter et indledende møde med kunden blev det klart, at deres eksisterende stokeranlæg var ustabilt og krævede en mere driftssikker og fremtidssikret løsning.
Vi gennemgik mulighederne og rådgav om fordele og ulemper, hvorefter valget faldt på jordvarme. På baggrund af en energiberegning for ejendommen på 350 m² projekterede vi den optimale løsning.
Der blev installeret et Vølund S1256-18 kW jordvarmeanlæg med buffertank, monteret i det eksisterende teknikrum i kælderen.
Ved opfølgende servicebesøg efter 1–2 måneder bekræftede kunden, at de nu oplever en markant forbedring og beskrev løsningen som “den bedste varme, vi nogensinde har haft.”