3034 1221
VAGTTELEFON:
Samarbejdspartner:
Svineproducent reducerer ammoniakudslip ved hjælp af gyllekøling og udnytter samtidig overskudsvarmen til opvarmning af stalde, kontor og værksted. Syd for Ringkøbing er smilet hos svineproducent Frands Larsen ekstra stort for tiden. Efter at have investeret i to varmepumper udnytter han nemlig overskudsvarme fra svinegylle til billig og miljøvenlig opvarmning. Løsningen har flere positive aspekter. Først og fremmest bliver gyllen afkølet betragteligt, hvilket reducerer ammoniakudslippet til omgivelserne - tilmed mere end myndighedskravene. Dernæst bruges overskudsvarmen til at opvarme både svinestaldene, en medarbejderbolig, et kontor med otte medarbejdere og et 800 kvm. stort værksted - endda forsynet med gulvvarme.
Gylle giver varmen Anlæggene til gyllekøling, staldopvarmning og opvarmning af kontor og værksted blev projekteret ind i forbindelse med udvidelsen af nye farestalde, hvor Frands Larsen i dag har 4.200 stipladser og producerer 27.000 smågrise og slagtesvin om året. - Jeg havde i forvejen en ældre varmepumpe, men kunne ikke klare den øgede kapacitet i staldene. Så jeg kontaktede VP Klima, som jeg vidste havde praktisk erfaring med projektering, myndighedsbehandling og etablering af tilsvarende anlæg, forklarer Frands Larsen. Installatør Kristian Galsgaard fra VP Klima - med base i Velling ved Ringkøbing - har siden 2006 leveret løsninger til energiproduktioner til både privat, erhverv, industri og landbrug. Han stod for energiberegningerne og dimensionerede en løsning med gyllekøling baseret på 2 stk. Vølund F1345 varmepumper på hver 60 kW. I de nye stalde er der trukket 1,6 km køleslanger i gyllespalterne. De er ledt videre til varmepumperne, hvor energien fra gyllen bliver omdannet til varme og ført ud i staldene som henholdsvis gulvvarme og rumvarme via ribberør.
Gulvvarme i værksted De to varmepumper er dimensioneret til at levere varme til hele ejendommen og ikke kun til grisestaldene. For ud over at være svineproducent driver Frands Larsen også byggefirmaet Stauning Byg med otte ansatte. De har både kontor, lagerhal og et 800 kvm. stort værksted på adressen. - Det var oplagt at udnytte den billige varme fra gyllekølingen til også at opvarme kontorbygningen og det tilhørende værksted. Selv om værkstedet er på ikke færre end 800 kvm., var det mest hensigtsmæssigt at lægge gulvvarme her. Hvor mange kan bryste sig af den form for komfortvarme, siger Kristian Galsgaard med et lille smil i mundvigen.
Svineproducent Frands Larsen udnytter den naturlige varme fra gylle til at opvarme både stalde, et kontor og et stort værksted, samtidig med at han reducerer ammoniakudslippet.
Når smedene hos Galsgaard Smede vasker dagens støv og snavs af, sker det i varmt vand fremstillet med "vestjysk lune" af et jordvarmeanlæg. Når man træder ind gennem porten hos Galsgaard Smede lidt udenfor for Ringkøbing, mærker man straks den jyske humor. Nærmere bestemt og helt bogstaveligt: den vestjyske lune. - Vi henter energi op af undergrunden og er selvforsynende med vestjysk lune på værkstedet, kontoret og i vandhanerne, griner smed og medejer Jeppe Kristensen og uddyber:
- Vi har fået gravet 2,4 km jordslanger ned i marken ved siden af vores smedeværksted. Væsken i slangerne sender jordens energi ind til en varmepumpe, som ved hjælp af en kompressor hæver temperaturen og omsætter den til varmt vand. Det er VP Klima fra nabobyen Velling, som har leveret og installeret jordvarmeanlægget, et Vølund F1330 på 40 kW. Anlægget står for rumopvarmningen af det 600 kvm. højloftede værksted. Det sker ved hjælp af et vandbårent strålevarmeanlæg monteret i loftet. Ydermere opvarmes et 100 kvm. kontorområde, ligesom anlægget producerer varmt brugsvand til toiletter, badefaciliteter og køkkenvasken på kontoret. - Anlægget har kørt nogle år, men jeg tager stadig mig selv i, at jeg lige skal dobbelttjekke måleren, når jeg gør forbruget op. For vi bruger kun omkring 10.000 kWh strøm om året for at holde varmepumpen kørende.
Det betyder, at firmaet med de nuværende elpriser kun betaler ca. 6.000 kroner, fortæller Jeppe Kristensen og tilføjer: - Sammen med Kristian hos VP Klima har vi for sjovt lavet energiberegninger på, hvad det ville koste, hvis vi i stedet havde et oliefyr. Hold nu godt fast - det ville være seks gange så dyrt. Så vi er meget glade for vores jordvarmeanlæg. Og så er det tilmed miljøvenligt og grønt. Det er mere, end man kan sige om mig, siger Jeppe Kristensen og slår en latter op, mens han kigger på sine hænder og arbejdstøj.
Hos Galsgaard Smede sørger et jordvarmeanlæg for, at smedene kan holde varmen på værkstedet, i frokoststuen og på kontoret, ligesom der altid er varmt vand i hanerne.
at man kan reducere ammoniark udslip med op til 30% og lugt med op til 20% ved at nedkøle gylle i kanaler, og samme tid få en opvarmning som både er miljøvenlig og økonomisk - og så endda helt uden bøvl.
Syd for Ringkøbing er smilet hos svineproducent Frands Larsen ekstra stort for tiden. Efter at have investeret i to varmepumper udnytter han nemlig overskudsvarme fra svinegylle til billig og miljøvenlig opvarmning. Løsningen har flere positive aspekter. Læs mere
Velling Kirkeby 246950 Ringkøbing Tlf.: 3034 1221Mail: info@vpklima.dk CVR: 33 87 40 49